Fakta om henna
Hvis man siger henna, tænker de fleste på rød hårfarve eller tatoveringer, hvilket hennaen også anvendes til. Mange ved dog ikke, at henna faktisk er en plante ved navnet Lawsonia inermis. En plante som vokser flere steder i verden, og en plante, som har været kendt og anvendt i årtusinder af mennesket.
- Henna plantens navn er Lawsonia inermis
- Planten Lawsonia inermis tilhører kattehalefamilien (Lythraceae)
- Henna planten vokser naturligt i Egypten, Indien, Nordafrika og flere dele af mellemøsten. I resten af verden er planten importeret, hvor den blandt andet er meget populær i USA
- Det er en flerårig plante, som kan blive op til 75 cm høj
- Henna pulver kaldes Lawsonia inermis Leaf Powder
- Henna pulver består af halv til hel tørret hennablade, som er blevet pulveriseret
- Planten indeholder 0,5-1,5% Lawsonia, som er det stof, som giver pulveret de farvende egenskaber
- Planten indeholder også stofferne:
- Gallusgarvesyre
- Mannit
- Napthoquinon
- Planteslim
- Tanninsyre
- Henna pulver findes både i rene versioner, som typisk er rødlige evt med et grønt skær. Sort henna mm er tilsat Paraphenylenediamin, kaldet PPD, som er stærk allergifremkaldende
- Henna kan anvendes til hårfarve eller tatoveringer
Hennaens historie
Mennesket har kendt til henna pulverets egenskaber i mange tusinde år. Man mener faktisk, at henna pulver blev brugt til hårfarvning og tatoveringer længe før de gamle egyptere. Men de første 100% sikre beviser på brugen af henna, stammer fra mumier fra oldtidens Egypten, hvor håret har været farvet rødt eller orange med henna farve. Fremefter findes der masser af dokumentation på anvendelsen af henna i mange forskellige kulturer over hele verden! Historien siger, at Cleopatra var historiens mest glamourøse bruger af henna. Historien kan ikke dokumenteres eller bekræftes videnskabeligt, men mange kilder antyder, at hun anvendte henna både til hårpleje og hårfarve. Det nævnes desuden i det Gamle Testamente at Kong Salomon blandt andet anvendte henna i en farveblanding, som han benyttede til at farve skæg med.
Mange kulturer har anvendt henna til hårfarve eller tatoveringer, hvor især tatoveringerne har været knyttet til lokale ritualer. Det kunne enten være i forbindelse med ofringer til guderne, ved ceremonier f.eks bryllup eller tilbedelse af guder, ved krige eller angreb på andre kulturer mm.
Køb ren henna pulver her
Advarsel mod henna fra ca år 2000 og frem
I nyere tid har henne pulveret opleveret noget af en rusjetur, da henna er gået fra at være et naturligt alternativ til hårfarve og tusser til at blive forbundet med allergi, hudirritation og eksem. Årsagen til denne udvikling skal findes i de stoffer, som nogle har tilsat til henna pulveret, for at få det til at tørre hurtigere. Ved at tilsætte Paraphenylenediamin, også kaldet PPD, tørrer henna massen hurtigere, og dermed bliver henna tatoveringen hurtigere færdig. For henna massen skal nemlig normalt sidde længe på huden, typisk mange timer, hvis den skal afgive tilstrækkelig med farvestoffet Lawsonia, som giver en flot tattoo med flot farve. Ved at tilsætte PPD kan hele tørringsprocessen forkortes ned til 15-20 minutter, hvilket især er optimalt, hvis tatoveringen laves på festivaller, markedspladser og lignende, hvor folk ikke har tid til at vente.
Derfor skal du også være yderst påpasselig med at få sort eller blå henna masse på huden. Det er nemlig i den blå eller sorte henna, at PPD normalt er tilsat, da PPD starter en kemisk proces, som giver pulveret og dermed henna massen den mørke farve.
Hele senariet omkring henna og allergi bliver en smule grotesk, når man kan konstatere, at PPD er i de fleste hårfarver, som sælges i supermarkeder, eller som kan købes/bliver anvendt ved frisørerne. For hårfarve er ikke blevet hypet på samme måde, selvom det forårsager langt flere tilfælde af allergi, udslet, eksem og overfølsomhed, end den sort og blå henne gør. Og med langt flere, menes der mange mange mange flere både i Danmark, men også globalt.
Grunden til at PPD er lovligt i hårfarver er, at der er en advarsel på pakken, som fortæller og beskriver risikoen ved brug af produktet, og at producenten anbefaler, at du som forbruger laver en lille prøvefarvning for at teste, om du slår ud. Selvom dette står på pakken, er det alligevel de færreste, som læser den/tager den alvorligt, og de færreste ved alligevel ikke, hvad PPD er, og hvor allergifremkaldende stoffet egentlig er. På messer, markeder, festivaller mm er denne advarsel sjældent tilgængelig, og det har medført en masse negativ snak om henna til især tatoveringer.
Og det er selvom, at der aldrig er registreret et tilfælde af allergisk reaktion ved brug af ren og naturlig henna. Husk på pulveret har været anvendt i årtusinder, og det har været en fast del af mange små lokale folkefærd. Hvis det gav gener eller problemer, ville nogle af disse befolkninger hurtigt have stoppet med brugen.
Henna som hårfarve
Henna har været anvendt i årtusinder, som en naturlig og sund måde at farve hår på. Faktisk er henna den eneste måde at farve håret på, som hverken skader eller ødelægger håret. Dette gør alle andre kemiske hårfarver, som du kan købe på markedet. Som tidligere fortalt i afsnittet om historien, så er de første fund med brug af henna fra oldtidens Egypten, hvor flere af mumierne havde fået farvet håret rødt eller orange.
Det er farvestoffet Lawsone, som giver henna pulveret de farvende egenskaber. Og det farver rigtig meget!
Du skal være opmærksom på, at det er umuligt at forudsige, hvordan farven bliver i dit hår, da det afhænger af, hvilken hårfarve du har, hvor længe hennamassen sidder i håret, samt hvilke andre naturlige ingredienser, som du evt måtte have anvendt. Derfor bør du altid prøve farve en lille tot, før du gør i gang med selve farvningen, da der ikke er nogen fortrydelsesret!
Gråt hår KAN IKKE farves med henna, da det ikke tager imod farven særlig godt. Dvs du risikerer, at kun op til 50% af håret bliver farvet, hvis du alligevel forsøger.
Du skal ligeledes være opmærksom på, at hår der har været udsat for kemisk hårfarve, ikke bør farves med henna før der minimum er gået 6-12 måneder efter sidste farvning. Farver du håret alligevel, er der risiko for, at håret bliver ødelagt eller bliver utrolig grimt, hvor eneste løsning er at klippe det af. Du bør igen prøvefarve lidt hår, får du kaster dig ud i selve farvningen.
100g henna kan farve en mellemblond hårfarve rødt, hvor håret går ca til skuldrene. Er håret længere skal du anvende mere henna, og det modsatte, hvis håret er kortere. Du kan altid lave mere henna masse, mens du er igang, dog anbefales det, at du forsøger at ramme mængden, så godt som muligt.
Sådan blander du hennamassen
Det er super let at blande den masse, som du skal bruge til at farve håret med. Ud over henna pulveret skal du bruge et par andre ingredienser + redskaber, hvis du vil undgå, at alt omkring dig bliver farvet. Og ligeledes at din pande, øre mm bliver røde 😉
Ingredienser:
- 1 del henna
- 3 dele varmt vand, gerne tæt på kogepunktet
- 1 spiseskefuld citron
- Vaseline eller en fed creme
- En plasticpose eller en badehætte
- Et dampende varmt håndklæde
Fremgangsmåde:
- Tag en skål, og hæld henna pulveret og 1 del varmt vand deri. Rør godt rundt
- Tilsæt 1 del varmt vand mere, mens du rører rundt
- Tilsæt den sidste del varmt vand, mens du rører rundt, indtil massen har den konsistens, som du ønsker.
- Tilsæt citronsaften til hennamassen og rører rundt
- Prøvefarv et par hårstrå, for at tjekke, om farven er korrekt. Du kan evt tone din henna farve, hvilket du kan læse mere om lidt længere nede i artiklen.
- Smør vaseline eller en fed creme rundt ved hårgrænsen, på kinderne, i panden, på ørene, i nakken, på halsen mm. Dette skal du gøre, for at undgå, at hennamassen farver disse områder. Ellers får du en tatovering disse steder, hvis der sidder lidt hennamasse under farvningen.
- Begynd at fordele hennamassen i håret. Start med en tot af gangen, hvorefter massen masseres godt ind
- Når massen er fordelt i hele håret, tager du en plasticpose eller badehætte og sætter over håret, hvorefter det du omslutter hovedet med det dampende varme håndklæde
- Lad massen sidde i håret i 15 min (let toning) til 2 timer (mørk rød og intensiv toning). Jo mørkere dit hår er, des længere skal massen sidde i
- Når du har opnået den ønskede farve, skylder du forsigtigt hennamassen ud af håret, og vasker håret med en mild shampoo. Vær opmærksom på, at dette kan svine meget
- Tør dit hår og farvningen er slut. Fjern evt røde henna pletter på huden med citronsaft og eddike. Har du brugt vaseline eller en fed creme, fjernes de let og problemfrit.
Toning af hennamassen
Du kan tone din hennamasse, så farven bliver alt fra lys orange til blod rød. Dette sker ved at tilsætte andre naturlige ingredienser til hennamassen, inden den masseres ind i håret.
Der er rigtig mange muligheder, og det er ret omfattende, hvad du kan gøre. Du kan læse meget mere om toning af henna til håret her.
Henna til tatoveringer
I mange kulturer har henna været anvendt til især ritualer og ved specielle lejligheder til tatoveringer og udsmykning af kroppen. En henna tatovering er en midlertidig tatovering, som slides af huden med tiden. Dog kan den let holde i op til et år, hvis huden og tatoveringen behandles og plejes korrekt.
Som det er beskrevet i afsnittet om advarsler, så skal du være påpasselig med at få lavet disse tatoveringer i Mellemøsten eller på festivaller og messer, fordi der ofte anvendes henna pulver, hvori der er tilsat stoffet PPD, som er allergifremkaldende. Benytter du naturlig rød, grøn eller orangen henna pulver, er der ikke denne risiko. Du kan altid tjekke ingredienslisten på din pakke med henna, derpå stå der nemlig, hvad pulveret indeholder.
Ingredienser:
- 1 del henna pulver
- 2-3 dele varmt vand
- ½ teskefuld frisk citronsaft
- En sprøjtepose eller en lille flaske med en tynd hals
Fremgangsmåde:
- Tag en del henna og to dele vand og rør det sammen i en skål
- Tilsæt citronsaft under omrøring
- Tilsæt evt mere vand indtil massen har en konsistens ala tandpasta
- Fyld massen på sprøjteposen eller i din tube, og du er nu klar til at tegne med henna massen
Det første døgn er henna tatoveringen en smule lys, men efter ca et døgn bliver den mørkere, og den opnår den farve, som den vil få. Du kan dog gøre din henna tattoo mørkere, hvis du smører den i en masse bestående af citronsaft og sukker. Det giver tussen mere farve, og det giver den ligeledes den skinnende effekt. Dette kan ligeledes gøres med argan olie og sukker.
Du må ikke vaske eller skrubbe direkte på din henna tattoo, hvis du gerne vil have, at den holder længst muligt. Den skal vaskes og plejes forsigtigt, ellers slider du den nemlig af relativt hurtigt. Det er nemlig kun det yderste lag hud, som henna farver.
Du kan se i videoen herunder, hvordan og hvorledes det hele foregår. Hun er super dygtigt, og hun viser ligeledes, hvordan det færdige resultat bliver!
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Kilder: Om Henna & Om arganolie & Arganolie FAQ & Argan olie Guru & Argan olie GURU & Arganolie fakta & Arganolie info
ida skriver
hej 🙂 hvor køber du dit henna pulver henne? og kan man godt bruge henna hårfarve pulver ? 🙂
Cosmos Co skriver
@Ida
Vi planter og producerer selv vores henna i Marokko. Du kan købe den på linket herunder 🙂
http://shop.cosmos-co.eu/da/henna-pulver-ca-100-gram-p-28
Alt henna er pulver, fordi det er pulveriseret blade, så ja du skal bruge henne pulver. Nogle kalder det henna hårfarve pulver, mens andre bare kalder det henna. Enkelte firmaer laver hårfarver baseret på henna, men der skal du lige være opmærksomme på, hvilke stoffer der er i blandingen, da ikke alle er lige gode for håret 🙂
Nicoline skriver
Er det henna pulver i sælger ufarligt at lave tatoveringer med?
Cosmos Co skriver
@Nicoline
Ja det er helt ufarligt, vi sælger nemlig kun det rene henna pulver. Men så tager det også væsentlig længere tid, før hennaen tørrer 🙂
Nicoline skriver
Og det er fint. Men kan hennaen både bruges til hårfavning og tattoo eller hun hårfavning?
Cosmos Co skriver
@Nicoline
Ja du kan både bruge den til at farve håret og lave tattoos med. Det er det samme pulver, som bruges til begge dele 🙂
Butin skriver
Hvor meget er en del henna eller to dele vand?
Cosmos Co skriver
@Butin
Det kommer an på, hvilken enhed du benytter. Skal du f.eks lave en henna tatovering, så tager du 1-2 spiseskefulde henna og 2-4 spiseskefulde vand.
Skal du farve håret, så tager du en bøtte henna og to bøtter vand. Eller en dl henna og to dl vand.
Så det kommer helt an på, hvilken måleenhed du anvender. Bare det ca er 1:2, så får du en god masse, som er let at arbejde med 🙂
Lisa skriver
God artikel! Jeg tænker på at kaste mig ud i min første hårfavning nogensinde og er liiidt nervøs. 😛 Ryger en del af hennaen med ud, når man vasker hår? Eller bliver farven i håret permanent?
Cosmos Co skriver
@Lisa
Beklager det sene svar, dit spørgsmål var endt i spamfilteret.
Lidt af henna farven ryger med ud, men det er meget lidt. Farven holder i flere måneder, alt efter hvor godt du plejer dit hår 🙂
Amanda Jørgensen skriver
Hej. Jeg har købt noget Henna pulver rødt i Helsam og kan ikke helt finde ud af om man kan bruge det til både hår og tatovering er det det samme pulver man bruger? 🙂 Og har i nogen ide til hvor man kan få noget at bruge til at lave tatoveringen altså en lille flaske eller sådan. 🙂
Cosmos Co skriver
@Amanda Jørgensen
Hvis du har købt ren henna pulver, kan det anvendes både til håret og til tatoveringer. Hvis det er blandet op, som nogle producenter gør, bør det kun anvendes efter anvisningen på produktet. Der skal stå, hvordan produkt kan og må anvendes jævnfør loven 🙂
På nedenstående link finder du en masse tip og råd, inkl en video, til hvordan du får det meste ud af dit henna pulver tatoveringer.
http://shop.cosmos-co.eu/da/henna-tatoveringer-i-60
Katrine skriver
Hvor meget kender i til det der kaldes ‘hvid henna’ og ‘guld henna’??
Jeg går ikke udfra det er noget af det gode rene henna, men man kan vel have lov at håbe i kender til noget hvidt henna som er rent og ikke fuld af giftige ting 🙂
Cosmos Co skriver
@Katrine
Der er ikke noget, som hedder hvid henna eller guld henna. Henna er nemlig rød eller rødlig. Jeg har dog været inde at undersøge det lidt, og der findes produkter, som benytter henna i navnet, men som intet har med henna at gøre.
Hvid henna til tatoveringer er en syntetisk acrylmasse, som ud fra det der står online, ikke er farligt for huden. Det er dog heller ikke ligefrem sundt, ligesom naturlig henna er.
Guld henna findes både til tatoveringer og til håret. Til tatoveringer er produktet det samme, som hvid henna. Til håret er det henna pulver, som er blandet op med forskellige andre naturlige ingredienser, som dermed giver en hårfarve med et gyldent og guldagtigt skær.
Begge produkter er uden PPD, men om de indeholder andre stoffer, som kan være farlige, det må jeg melde pas på pt. Det er nemlig ret sparsomt med informationerne omkring produkterne desværre.
Rikke skriver
Hejsa☺️
Hvor længe skal farven sidde på huden ved tatovering?
Cosmos Co skriver
@Rikke
Det skal sidde indtil det er tørt, og gerne et stykke tid efter. Dvs du skal regne med, at det nok skal sidde i 2-3 timer, hvis du gerne vil have et pænt resultat, som også holder længe 🙂
Isabella skriver
Hvor lang tid (Max) må rødhenna side i håret??
Cosmos Co skriver
@Isabella
Altså der er som sådan intet max, men jo længere hennaen sidder i håret, des mere farven den.
Dog vil jeg ikke anbefale, at den sidder over 2 timer, da effekten herefter er minimal 🙂
Mette Sørensen skriver
Hej – jeg startede med at hennafarve mit hår, da jeg var 16 – og holdt da jeg var 49 og havde fået lidt rigelige grå hår 🙂 jeg er fuldstændig enig: mit hår har altid været sundt, blankt og stærkt, og jeg bilder mig ind at hennaen har en del af årsagen.
Nå, til spørgsmålet: nu hvor jeg har gråstribet hår kan jeg ikke bruge rød henna. Jeg har hørt om noget, der hedder hvid henna (ikke det, de bruger til tatoveringer, mener jeg) og som bare fungerer som en sund kur til håret. Passer det?
Cosmos Co skriver
@Mette Sørensen
Det er altid dejligt med beretninger fra folk, som kan bekræfte det der står. Og du har godt nok anvendt henna i mange år!
Du har helt ret i, at henna ikke skader håret, fordi der ikke er kemikalier i, men derimod naturlige farvestoffer.
Flere har omtalt den hvide henna, men jeg har ikke kunne finde nogen steder, hvor det forhandles, ud over det syntetiske hvide henna til tatoveringer. Dog er det lykkes at finde lidt tekst om det, og ud fra denne tekst, som er yderst sparsom med informationerne, står der, at der er tilsat flere kemikalier, som gør det hvidt, og giver de afblegende egenskaber.
Om produktet er baseret på henna, det ved jeg ikke, og jeg kan tvivle meget, da henna kun kan farve rød, med mindre pulveret behandles kemisk, og så er der ikke meget naturlig henna farvning tilbage.
Malou Lerche Lund skriver
Når der står en del henna hvor meget er det så?
Cosmos Co skriver
@Malou Lerche Lund
En del er blandingsforholdet mellem henna, vand og andre ingredienser. Hvor meget du så skal bruge, afhænger af, hvad du skal bruge hennaen til (hårfarve eller tatovering), samt hvor langt de hår er.
Tager du f.eks 2 spiseskefulde henna, svarer det til to dele, og derfor skal det blandes op med 4-6 spiseskefulde vand.
Skal du lave tatoveringer, skal du typisk anvende 3-4 spiseskefulde henna. Skal håret farves, afhænger mængden af, hvor langt dit hår er, men som udgangspunkt skal de fleste minimum bruge 50-100 gram henna pr hårfarvning. Ved langt hår typisk op til det dobbelte.
Amalie skriver
Hej, min naturlige hårfarve er mørkebrun og jeg har gennem flere år farvet mit hår med kemiske hårfarver. I foråret 2014 farvede jeg det så mørkeblond, som jeg så beholdte indtil efteråret 2014 hvor jeg så farvede det med sort henna, efter at have fået fortalt at det ville gå ud efter ca. 10 hårvaske.. Blev træt af det sorte og forsøgte mig så med Afblegning som har resulteret i at mit hår er rødligt. Kan jeg på nogen måde få det ud af håret eller gøre noget for at slide farven ud?
Cosmos Co skriver
@Amalie
Det er desværre ikke muligt at slide eller fjerne farven fra håret, når det er farvet med henna. Det eneste du kan gøre, er at vente på at farven forsvinder af sig selv.
Hvis du gerne vil af med farven lidt hurtigere, kan du vaske håret ofte, evt med saltvand. Flere oplever at farven dermed forsvinder hurtigere, end hvis de blot venter, som man normalt skal.
Emma Lundberg skriver
Så længere nede i kommentarene, at i nævnte noget om “hvid henna” (som jo ikke er rigtig henna). I sagde noget om at det er lavet af en slags acrylmasse. Men det er jo ikke naturligt, og ved ikke hvor sikkert det er. Overvejer selv at få en hvid henna tatovering. Før jeg kan få det skal min mor godkende at det er sikkert. (Skal også lige siges at jeg er i USA lige nu, og vil have det købt. Så det er altså ikke mig selv der skal bruge det.)
Cosmos Co skriver
@Emma Lundberg
Det er korrekt, at hvid henna intet har med den naturlige henna at gøre, da den lavet af en acrylmasse, ihvertfald jævnfør ingredienslisten på produkterne.
Altså umildbart burde hvid henna være sikkert, da kosmetikprodukter skal overholde lovgivningen før de lanceres. Umildbart burde hvid henna overholde loven, ellers ville det næppe være i handlen, men huden har næppe godt af acrylmasse…
Liv skriver
Hej ☺️
I vejledningen anbefales det at man prøvefarver en enkelt tot inden massen smøres i resten af håret, men skal man så lave en ny masse til resten af farvningen eller kan man anvende den samme, der jo så muligvis har stået et par timer? Og kan man evt tone massen efterfølgende såfremt man ikke er helt tilfreds med resultatet?
Mvh
Cosmos Co skriver
@Liv
Der er to måde at gøre det på.
1. At lave en lille masse, f.eks 1-2 spiseskefulde henna, som du så kan prøvefarve en tot med.
2. At lave hele grundmassen, dvs blande henna, vand og citronsaft. Herefter tage 1-2 spiseskefulde af grundmassen, og enten tone eller prøvefarve med.
Den færdigblandede henna pasta kan sagtens stå et par timer, det er intet problem, alternativt kan det sættes i køleskabet, så holder det konsistensen, hvis der enten er film, sølvpapir eller det er i en lukket bøtte.
Jeg vil anbefale metode 1, da det ikke tager længe at blande massen sammen, og du alligevel ikke kan tone hele massen, før du har fundet den ønskede nuance.
Mathilde skriver
Er sort henna så også giftigt😕
Cosmos Co skriver
@Mathilde
Den sorte henna kan være farlig, hvis den der er tilsat PPD, hvilket der er i hovedparten af alle sorte henna produkter.
Ella skriver
Er det ikke muligt at se nogle billeder af resultater ved brug af jeres henna?
Det kunne iøvrigt være hjælpsomt at kunne se hvilken høst det er fra og hvor højt indholdet af lawsonia er 🙂
Cosmos Co skriver
@Ella
Det er desværre ikke noget, som vi har fået lavet endnu.
Det er også lidt svært at lave nogen retvisende billeder, da der er forskel på, hvordan hår tager imod hennafarven. Derfor kan sådanne billeder også hurtigt give et forkert indtryk.
Jeg har ikke lige tallene her, men indholdet af lawsone er højt, og det farver væsentlig mere end billig henna fra f.eks Indien.
Lise skriver
Jeg ønsker et mørkebrunt resultat, men er i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre uden at rende ind i det frygtede PPD? Jeg har tidligere farvet hår med tonere, men efter en omgang alopecia er jeg blevet lidt bange for at bruge for mange kemikalier i min hovedbund. Min frisør har forslået henna som en mulighed, men jeg er som sagt i tvivl om, hvorvidt det er muligt at få det resultat, jeg ønsker? Det skal siges, at jeg naturligt har en lys brun farve.
Cosmos Co skriver
@Lise
Henna farven er nød, dog kan den tones i alt fra en gullig til en orange farve. Men jeg har aldrig hørt om, at naturligt henna kunne tones, således at det gav en mørkebrun hårfarve desværre.
Læs mere om toning af henna her: http://shop.cosmos-co.eu/da/opskrifter-til-at-tone-henna-til-harfarve-i-59
Og “henna” produkter tilsat andre syntetiske ingredienser eller PPD kan ikke anbefales, da disse produkter ødelægger håret, ligesom normal hårfarve.
Så ønsker du en mørkebrun farve, er det ikke henna du skal kigge efter desværre.
regina skriver
Du kan bruge chessnod den har jeg brugt til brun
Cosmos Co skriver
@Regina
Det lyder interessant. Virker det godt?
Fortæl endelig mere omkring det, samt hvordan du bruger det 🙂
Mette skriver
Man kan sagtens farve håret brunt med henna – det skal bare blandes med indigo. Hvis man fx gerne vil have chokoladebrun, skal man bruge halvt henna, halvt indigo. På hjemmesiden, hennaforhair.com, kan man downloade en gratis bog angående brug af henna som hårfarve (der findes ovenikøbet en dansk oversættelse). Den er skrevet af en kvindelig forsker, der netop har forsket i henna.
Angående hvid henna, som der nævnes i andre spørgsmål, kunne der godt menes cassia obovata (også kaldt senna) som også går under navne som neutral henna eller blond henna. Det er en helt anden plante end henna, men deler mange af de samme egenskaber (fx conditioning effect). Den farver dog ikke håret – pånær hvis man er blondt, hvilket kan give en gylden effekt på håret.
Derudover skriver I at man skal blande hennaen med meget varmt vand, hvilket gør at den røde farve fra hennaen frigives med det samme, og kun vil farve nogle timer frem. Efter min mening er det bedre at blande henna med koldt vand iblandet noget surt (fx citronsaft) og så lade de stå tildækket i ca. 24 timer (det er nødvendigt med så lang tid, da farven først frigives her). Hennaen vil derefter kunne farve mindst 24 timer endnu og man kan have hennaen i håret i lang tid (fx 6 timer) og man vil derved opnå et bedre farveresultat. Man kan læse meget mere om dette i føromtalte bog. Her har hun fx testet forskellen på at blande henna med varmt vand vs koldt og meget mere.
Cosmos Co skriver
@Mette
Mange tak for linket og tippet angående indigo, det kendte jeg ikke lige til. Det giver blot endnu flere muligheder med henna til hårfarvning 🙂
Hvad angår blandingen af hennaen, og om der skal bruges kold eller varmt vand, så afhænger det meget af kvaliteten af det henna pulver, som der anvendes.
Begge dele kan benyttes, og der kan være fordele i at lave massen nogle timer eller et døgn i forvejen, det har du helt ret i.
susanne pedersen skriver
Forstår ikke det svar, når i anbefaler at blande Indigo og henna for at opnå en brun farve? sælger i Indigo?
Cosmos Co skriver
@Susanne Pedersen
Det er en anden læser, som har gjort opmærksom på tricket med at blande indigo og henna. Og nej vi sælger ikke indigo, men derfor kan vi sagtens oplyse, hvordan og hvorledes man anvender det.
Dette er ikke en salgside, men mere en info side omkring, hvordan man får det bedste resultat ud af henna pulveret 🙂
Connie Fordsmand skriver
Hejsa….. jeg har mange gange farvet mit hår med henna også selvom om jeg få mdr før havde brugt kemisk farve. Jeg er også blevet permanentet kort tid efter en henna farve…..
Nu er mit spørgsmål…. jeg har læst, et sted, at henna IKKE kan bruges sammen med permanent.. Jeg blev permanentet for 2 mdr siden og nu har mit hår endelig en længde jeg er glad for 🙂 Jeg plejer at farve det med kemisk farve men pga sol er det nu falmet og næsten helt lyst/hvidt. Jeg vil SÅ gerne have henna farve i , men vil høre hvad et dårligt resultat kan indebære…???????????????????
Mange hilsner Connie
Cosmos Co skriver
@Connie Fordsmand
Umildbart passer henna og permanent ikke super godt sammen. For nogle giver det et forfærdeligt resultat, herunder ødelagt hår, for andre sker der ingenting.
Hvordan dit hår reagerer, er umuligt at forudse.
Derfor bør du prøve at farve en tot hår, og derefter se, hvordan og hvorledes hennaen og permanenten reagerer. Her vil du se evt resultat, hvis du farver hele håret.
Det er det bedste råd, du kan få herfra, men husk at farve håret med omtanke, og du skal huske at være yderst opmærksom, da der er risiko for et uheldigt udfald pga permanenten.
Malene skriver
Hej. Jeg farvede mit hår med henna for 4 måneder siden. Nu skal jeg have permanentet mit hår. Men jeg er blevet i tvivl om det er en god ide, med henna og permanent. Hvordan ville du/I forholde Jer?
Cosmos Co skriver
@Malene
Nu er der heldigvis gået 4 mdr, men henna og permanent er ikke ligefrem to ting, som passer super godt sammen.
Men da det er 4 mdr siden du farvede håret, burde det gå at få permanent i nu, men der er dog en risiko for, at det ikke bliver ligeså pænt, som det normalt ville, hvis du ikke havde farvet håret.
Kan du vente 1-2 mdr mere, ville jeg nok gøre dette, hvis jeg var dig.
Hanne mortensen skriver
Hej du skriver sort henna kan være farlig hvis den er tilsat PPD . Og det er i hovedparten.. Har i sort henna det ikke er i . Hej fra Hanne
Cosmos Co skriver
@Hanne Mortensen
Sort henna findes ikke naturligt, det er et syntetisk skabt produkt, hvor man ved at tilsætte diverse kemikalier og ingredienser, herunder PPD, får “hennaen” til at farve sort, fremfor den traditionelle røde farve, som den rene henna afgiver.
Så nej PPD findes ikke naturligt i henna, det er en ingrediens, som er tilsat.
Ingrid skriver
Hej
Jeg blander min henna med stærk te, sort kaffe og lidt rødvin.
Men hvis jeg har blandet alt alt for meget, kan det så gemmes og hvis, hvordan er den bedste måde at gemme det på?
På forhånd tak Ingird
Cosmos Co skriver
@Ingrid
Okay hvilken farve giver den blanding?
Du kan godt gemme en blanding i en til to uger, hvis du laver for meget, men meget længere kan det næppe holde.
Det er vigtigt, at det opbevares tæt og tørt, således der ikke begynder at dammes kondens i beholderen.
Helena skriver
Hej, jeg står og vil gerne ha en orange/rød/mahogni farve i hele håret? Nu har jeg mørk bund og lysere længder.
Hvor lyst skal håret være før det får en pæn orange/rød farve?
Og kan henna farve ekstensions?
Cosmos Co skriver
@Helena
Ja henna kan godt farve ekstensions, dog skal du være opmærksom på, at dine ekstensions måske får en anden slutfarve, end dit eget hår, da det ikke er samme hårtype.
Du må ikke farve håret lyst, før du anvender henna, da det kan ødelægge dit hår. I stedet bør du justere farven med de toningsmuligheder, som der er.
Læs om det her:
http://shop.cosmos-co.eu/da/opskrifter-til-at-tone-henna-til-harfarve-i-59
Helle Bentzen skriver
Hej. jeg har haft kræft og fået kemo, det er 5 år siden nu og har meget tyndt hår, mit har er tyndt og en kedelig lys leverpostej farve, kan jeg bruge henna farve uden det tager skade, jeg har hverken allergi el noget andet.
Cosmos Co skriver
@Helle Bentzen
Henna skader ikke håret, så du kan roligt benytte det 🙂 Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan ændre farven, når du først har farvet håret, så du skal lige være sikker på, at det er den rigtige farve 🙂
Viola skriver
Jeg har meget mørkebrunt hår, og jeg er i tvivl om, om henna overhoved ville kunne ses i mit hår. Mit hår er som sagt ret mørkebrunt, men alligevel lysere end sortbrun. Hvad tænker du?
Cosmos Co skriver
@Viola
Det er svært at forudsige, hvordan dit hår reagerer på henna eller de traditionelle hårfarver. Så det vil være ret gætværk at komme med et bud.
Det bedste du kan gøre, er at prøve at farve nogle lokker, og se hvor meget farve dit hår tager imod, samt hvordan resultatet bliver. På den måde kan du se resultatet af en hårfarvning med henna pulver. Og er du ikke tilfreds med resultatet, kan du altid klippe lokkerne af 🙂
Jenny Larsen skriver
Jeg har fået afbleget mit hår for ca. 8 måneder siden – det blev platin blond. Min egen naturlige hårfarve er er vel det man ville kalde for leverpostej dansk…
Vil jeg overhovedet kunne bruge Henna i mit hår?
Enten hvor jeg farver hele håret (ved ikke om man overhovedet kan farve en afblegning af håret?) eller hvor jeg kun farver hårrødderne (altså min naturlige hårfarve, som endnu ikke er farvet).
Cosmos Co skriver
@Jenny Larsen
Når du har afbleget håret, er der stor risiko for, at der sker en kemisk reaktion, hvis du farver håret med henna pulver.
Det er umuligt at forudsige, hvilken reaktion der evt vil ske, og hvordan og hvorledes det evt påvirker eller skader håret.
Derfor er det bedste råd, at du prøver at farve 1-3 totter hår med henna. På den måde kan du både se resultatet, som om der sker noget. Og såfremt det går galt, kan du klippe disse 1-3 totter af, uden at det ødelægger din frisure 🙂
Du kan sagtens farve dine hårrødder, hvis de er din naturlige farve, det bliver dog nok svært at undgå, at andet af håret bliver farvet, da henna farver rigtig meget. Derfor bør du prøve farve et par totter hår, som beskrevet herover, før du begynder på det helt store farve projekt 🙂
Rosalie Khayam skriver
Til henna tatovering;
Skal mixen stå i på køl i 24 timer? (Har læst det et sted)
Hvor lang tid tager det før det tørrer?
Og skal man komme citronsaft på efter?
Cosmos Co skriver
@Rosalie Khayam
Nej det skal ikke, men du kan godt gøre det. Nogle mener, at det giver et bedre resultat, men der er intet bevis for det.
Det tager et par timer, før det tørrer.
Du skal tilsætte citronsaften til hennamassen 🙂
Charlotte skriver
Hej.
Jeg farvede mit hår Kobber i sommers. Til nytår ville jeg skifte farve til Mahogni. Men endte med at blive lidt kobber farvet. Havde stadig farve i. Nu er mit spørgsmål : Kan jeg skifte farve? Jeg er normalt mørke blond. Og vil gerne derhen ad igen.
Cosmos Co skriver
@Charlotte
Jeg må være dig svar skyldig, da jeg ikke er 100% inde i, hvordan de normale hårfarver virker.
Du kan ikke farve håret blond med henna pulver ihvertfald, da det kun kan give en rød eller rødlige nuancer.
Men umildbart tror jeg, at du skal passe på med at farve det igen, da håret tager skade og bliver ødelagt, jo mere det bliver farvet med syntetiske hårfarver.
Benthe Munkhol Damgaard skriver
Hej, hvor ofte kan jeg mon farve mit hår med henna?
Jeg har farvet det for første gang for 2-3 uger siden, men synes bare ik jeg fik kanten lavet pæn nok (mangler farve nogle steder) så ville gerne give det en omgang mere.
Mvh Benthe
Cosmos Co skriver
@Benthe Munkhol Damgaard
Du kan farve det så ofte, som du ønsker, da henna ikke ødelægger håret, som syntetiske hårfarver gør.
Det der er vigtigt, er du rammer den samme farve, som sidst, med mindre du vil farve hele håret igen.
Så du kan trygt og roligt farve det igen, og få lavet kanten farvet pæn her anden gang 🙂
Louise skriver
Kan man godt få sol, selvom man har henna tatovering?
Cosmos Co skriver
@Louise
Du kan sagtens både sole dig eller gå i solarie, selvom du har henna tatoveringer. Det er huden, der farves, og henna tatoveringer er hverken lysfølsomme eller på anden måde risikofyldte.
Henna tatoveringer har været anvendt i meget solrige regioner i både Asien og Afrika igennem mange tusinde år 🙂
Ina skriver
Hej.. hvor lang tid holde en henna hårfarvning ca.?
Jeg er nemlig blevet foreslået det af min frisør, til mit bryllup i maj, men vil gerne prøve det af inden. Så.er det bare om det kan nå at falme nok, hvis jeg nu ikke kan lide det?
Cosmos Co skriver
@Ina
Alt efter hvor meget du plejer det, og hvor mørkt du farver det, så går der typisk 4-8 mdr til det er helt væk. Det kan dog holde længere, hvis du plejer det godt 🙂
Så du kan sagtens nå at teste det af inden dit bryllup næste år 🙂
Nina skriver
Hej ☺
Jeg farver som regel mit naturlige gylden røde hår med Henna kobber 1 gang om året, da det giver den smukkeste farve, men nu svømmer jeg i svømmerhal 2 x om ugen, kan det så godt tåle klorvand? 🙈 Har ikke helt turde og farve det endnu nemlig ☺
Håber du kan hjælpe mig. 👌
Cosmos Co skriver
@Nina
Beklager det sene svar, dit spørgsmål var røget i spamfilteret.
Altså umildbart skulle det ikke være et problem, fordi koncentrationen af klor i vandet i en svømmehal er meget lille. Men det kan stadigvæk godt have en lille indvirkning.
Det er derfor en god ide at pleje håret ekstra meget, dermed undgår du de værste problemer, og så er det ellers bare at prøve sig lidt frem.
Husk at badehætten beskytter håret for det værste vand, så brug endelig sådan en!
Nadia skriver
Hej. Jeg har fået farvet mit hår med henna og vil nu gerne have det lyst igen som min normale hårfarve er. Eller faktisk vil jeg gerne farve det lysere.
Jeg tror jeg farvede mit hår sidst i januar/februar, så 3-4 måneder siden, og er rigtig træt af min udgroning så ville rigtig gerne farve det nu. Jeg har nogle forskellige spørgsmål. Synes jeg har læst det er decideret farligt at farve henne med syntetisk farve pga. Nogle metalliske salte eller noget i den stil i hennaen som hår i forbindelse med syntetisk farve. Er det det i mener med at det kan skade håret? For jeg er villig til at prøve på det grundlag. Jeg vil bare gerne sikre mig at det ikke er sundhedsfarligt eller noget i den stil?
Jeg startede med for et år siden eller mere at få mit hår farvet i frisørkæden Zenz, med en “normal” farve uden pdd og andre skadelige ting blandet med henna. Den brugte jeg til flere farveomgange. Så købte jeg en henna blanding fra mærket Rømers, som var brun og derfor nok ikke ren kan jeg tænke mig til og siden har jeg brugt rent henna fra zenz også med chestnut.
Så jeg har farvet det med lidt forskelligt og også noget der nok ikke var rent henna. Håber i kan hjælpe mig!
Cosmos Co skriver
@Nadia
Det er ikke sundhedsskadeligt, hvis du farver håret med en kemisk hårfarve, efter du farvede det med henna for nogle mdr siden.
Derimod er der mulighed for, at det skader eller ødelægger dit hår, her er det strukturen i hårstrået, som bliver ødelagt af den kemiske reaktion, som der kan opstå.
Det er vigtigt at påpege, at det ikke er sikkert, at der sker noget, der er dog risiko for det.
Så hvis du inderligt ønsker at få farvet håret, så start med et lille område og se, hvordan dit hår reagerer. Hvis der ingen reaktion er, kan du altid farve hele håret efterfølgende. Er der derimod en reaktion, bør du nok overveje at vente en mdr eller 3, før du farver hele håret.
Mariam Maddy Tizar skriver
Hej Cosmo Co
Jeg vil gerne i kontakt med jer angående en hennatatovør. Vil I sende mig en mail? Jeg kan ikke finde jeres kontaktoplysninger på denne side.
Cosmos Co skriver
@Mariam Maddy Tizar
Du kan skrive på info@cosmos-co.eu 🙂
Qasim Muhammad skriver
Hej
Jeg vil gerne spørge noget ?? Jeg vil gerne have en tatovering henna Jeg vil skrive i min hånd mit sønns navn er det muligt
Cosmos Co skriver
@Qasim Huhammad
Ja det er muligt at bruge henna til at lave tatoveringer på hånden og i håndfladen. Du skal bare være opmærksom på, at tusser på hænderne eller i håndfladerne hurtigere forsvinder, fordi de slides af.
Men det er helt sikkert muligt 🙂
Meike skriver
Hej. Hvor længe kan henna pulver holde sig? Pakken har været åben, men har derefter i lukket pose… Men det er mindst 3 år gammelt… Duer det mon endnu? Mvh!
Cosmos Co skriver
@Meike
Henne pulver kan som udgangspunkt holde for evigt, hvis det blot opbevares korrekt.
Men det mister mange af sine farvende egenskaber med tiden, dvs jo ældre det er, jo mindre farver det.
Men du kan altid lave en test på en hårtot eller på huden og se, hvor meget farve der er tilbage i pulveret, og derudfra afgøre, om det kan bruges, eller om du bør købe noget nyt 🙂
Marie skriver
Hej!
Jeg har lige prøvet at lave en henna tatoo med jeres pulver. Det virker ret grovt malet i forhold til andre produkter. Har I nogen råd til hvordan jeg kan gøre det finere, så det bliver nemmere at sprøte på huden?
Cosmos Co skriver
@Marie
Vores pulver er nok mest velegnet til hårfarve, men hvis du ønsker det endnu finere, kan du fint kværne det i en kaffekværn eller en blender. Så vil det blive til meget let pulver 🙂
Marie skriver
Tak!! Jeg vil prøve blenderen.
Annemette skriver
Hejsa.
Jeg har farvet mit hår med henna kobber farve og det har fået et orange skær og det er ikke lige mig. Kan jeg farve oveni hennaen med henna og vælge en mørk mahogni istedet?
Jytte Lorenzen skriver
Jeg er gråhåret og har i mange år farvet håret flot rødt m henna. Jeg er SÅ glad for det
Cosmos Co skriver
@Jytte Lorenzen
Det lyder meget interessant, har du nogle tips til, hvordan du gør det?
Eller er dit hår bare modtagelig for farven, og du bruger den normale fremgangsmåde? 🙂
Vanessa skriver
Jeg er naturligt rødhåret (mørk kastanje-rød, hvis det er en ting) men nu hvor jeg nærmer mig 30, begynder det at blive lidt mat og lyst i tindingerne og får et hvidt hår hist og her (har jeg altid haft, sorte ligeså, der er bare blevet lidt flere hvide nu…).
Jeg har læst om shampoo tilsat henna, som skulle understøtte naturligt rødt hår og farve mildt, bl.a. shampooen “Gingerful” i UK. Kan dog ikke finde noget tilsvarende i Danmark…
Er det noget I har erfaringer med?
Cosmos Co skriver
@Vanessa
Jeg kender desværre ikke lige til den omtalte shampoo eller shampoo type, men det lyder ikke vildt praktisk, da henna er kendt for at smitte meget af. Det er f.eks derfor, at man anvender hansker mm, når håret skal farves.
Så med mindre der kun er tilsat meget lidt, vil sådan et produkt både farve hænder, ansigt og hele brusekabinen 🙂
Lotte skriver
Hej.
Min datters hår er farvet rødt med Henna pulver. Nu vil hun gerne have det farvet mørkebrunt, også med Henna. Men hun har en bred udvoksning, og derfor er jeg er i tvivl om hvordan vi skal farve det. Skal vi starte med at putte pulver i bunden og lade det trække noget tid inden vi putter det i resten af håret? Og hvor lang tids trækketid?Tror du det mørkebrune kan dække det røde?
På forhånd tak for hjælpen:-)
Cosmos Co skriver
@Lotte
Det bedste er at vente, til håret har mistet en del af farven, og derefter begynde at farve det brunt.
Hvis hun ikke vil vente på dette, er det bare at farve hele håret 🙂
Marie skriver
Hej! jeg overvejer at donere mit hår, men først om et års tid (det er ikke helt langt nok endnu). Er det muligt at farve med henna og så stadig donere det senere?
Cosmos Co skriver
@Marie
Det afhænger helt af, hvilke krav de stiller, dem du donere håret til.
Men umildbart burde du kunne farve det, og så er det ude af håret til den til 🙂